Dagen ved havet
|
Dagen ved havet
Tekst : Jens Rosendal 1980 Melodi : Ole Ulgit Jensen.
Tekst:
1. Dagen ved havet var lang og fin. Kuling stod ind fra Nordvest. Skyer blev flænset og drevet af sted, og klitterne striglet af blæst.
Omkvæd: Og så rejser jeg nu min ven. Og hvis det går som jeg vil det, så mødes vi her igen.
2. Dybt i mit sind er der også blæst. Bølgerne vælter omkring. Det som jeg tro'de stod sikkert og fast bliver væltet som slet ingenting.
3. Vel kan man ønske at alt står fast. Solskin og sommerlig vind. Tit kan der ske det at alt går i stå bliver gråvejr og død i mit sind.
4. Er det mon sådan med kærlighed. Venskab, ja måske med alt. Tror man, man ejer det hele helt, så går det selvfølgelig galt.
5. Dagen ved havet var lang og fin. Kuling stod ind fra Nordvest. Havet fik liv og blev født igen. Mit hjerte det trænger til blæst.
|
En dag ved havet med kuling og rusk kan bruges til at få renset sindet og blive frisket op, men også som i sangen her, til at tænke på og sørge over tabet af et langt venskab. |