|
I den gamle havneby Tønder
|
I den gamle havneby Tønder/Frederiks kontra Tekst og melodi : Claus Godbersen, Nis Chr. Heinsen, Heinrich W. Fr. Sôrman, Ingwer Petersen 1909. Instrumetal : Traditionel
1. I den gamle havneby Tønder lagde et kæmpeskib til kaj. Alle - købstadsfolk som bønder - tro'de deres øjne ej.
2. Mand og kvinde dreng og pige ilede mod Skibbroens rand. Hvad de så var uden lige - mon nu dette kunne gå an?
3. Og på "Bismarck" gloede mange, tem'lig smudsig lå den der. Kilet fast i forhold trange - ikke til at redde mer'.
4. Byens vise fædre flokkes her må virk'lig gøres no'ed. "Bismarcks-klumpen kan ej rokkes, hvem kan komme med et råd?
5. "Hæng den!" siger en i koret. "Hæng den højt i kranens top" "Der bli'r ikke brug for roret, før i graver skibbroen op!"
6. Se dem skubbe - se dem hale, stævnen skal den anden vej! Alle slider de som gale, men det hele nytter ej.
7. End'lig råber en fortørnet: "Når den ej kan komme frem bør den hen til Løfgren-hjørnet, og så trækkes baglæns hjem!"
8. Evigt jeg moralen mindes, som blev talt af vise mænd: "Hvor der ingen udgang findes, skal man aldrig søge hen!"
|
|
Den 22. oktober 1909 sejlede kaptajn Thomas Selmer fra Munkmarsch på Sild sit store dampskib ”Graf Bismarck” op ad Vidåen til Tønder. Han havde indgået et væddemål om, at han kunne få det store skib lagt til kaj i Tønders havn. Han vandt væddemålet, men blev slemt til grin, da han ikke have overvejet, at det ikke var muligt at vende skibet i den lille havn. Alle folk i Tønder stimlede til kajen og kom med gode råd, men intet hjalp. Til sidst måtte kaptajn Selmer lide den sure tort at få sit stolte dampskib trukket baglæns ud af Vidåen med heste-forspand. 4 seminarister morede sig herefter med at skrive denne vise til ære for begivenheden. |