|
Hansigne Lorenzen
|
Hansigne Lorenzen Tekst : Jens rosendal 1982. Melodi : Halvor Bogh
1. Hun knipler, hun knipler med tråde og ord. Hun danner et mønster hun følger et spor.
2. Hvad andre kan glemme det holder hun ved. Hun knipler et mønster i kærlighed.
3. Til land og til slægt er vi tråde som binder. Er fremtiden vor må den vokse af minder.
4. Hun knytter og knytter fra far og til søn fra mor til datter en knipling skøn.
5. Så fast og så fyldt med tusinde tanker af levende ord og modige tanker.
6. Som leg ser det ud når de hvirvlende tråde fanger et mønster og åbner en gåde.
7. At vi hører til og har hjemme et sted og ingen kan knægte den kærlighed
8. Og mønstret blir klart som loven og livet. Vær tro mod det mønster som du fik givet
9. Og vel vil det smerte, men da vil det gro og lønnes med lykke og fyldes med tro.
10. I morgen vil håbet stå klart og frit og glemme af glæde hvad du har lidt.
11. Hun knipled, hun knipled med tråde og ord. Hun viser os mønstret for den som tror.
|
|
Hansigne Lorenzen var en foregangskvinde. Hun var forfatter i en tid, hvor Ballum var tysk, hvilket gjorde, at hun måtte skrive under synonym. Hun kæmpede for de dansksindedes ret i landsdelen, og da Sønderjylland igen blev dansk fra 1920, kastede hun sig over bevarelsen af Tønderkniplinger og de gamle prikbreve - et arbejde hun modtog den kongelige belønnings- medalje i guld for. Jens Rosendal har skrevet dette dejlige digt om denne farverige person. |